Velkommen til E/F Peter Fabers Gade 24-30

Et fredeligt og hyggeligt åndehul midt i et af byens mest spændende kvarterer. Nær opgangsdørene finder du Elmegade og Sankt Hans Torvs hyggelige liv, hvor du kan mødes med vennerne til en fyraftensøl i solen eller en hyggelig brunch på en af de mange caféer. Derudover byder kvarteret på et væld af spændende underholdningstilbud. Indenfor kort afstand finder du Empire Bio, Nørrebro Teater og fede spillesteder som Rust og Global. Samtidig er du tæt på Søerne og Assistens Kirkegårds stemningsfulde, grønne omgivelser, som kan nydes på en stille gåtur el. en frisk løbetur.